Vil du gå fra No-idea til No-bullshit med din virksomheds Strategiske LinkedIn? Læs med her:
Velkommen tilbage efter påske, du er igen den heldige, udvalgte på kontoret, der skal stå for at poste opslag til LinkedIn. Og selv om du for nyligt lærte om det der med ansvar, og egentlig selv meldte dig som ”hende med de gode ideer”, tjaaa så gik gassen sku lidt af ballonen hen over påsken. Lidt for meget sild, snaps og æggeguf rev dig væk fra de gode intentioner og dit LinkedIn-momentum.
Men nu er det altså tid, og din hjerne er præcis lige så uinspireret som ham, der valgte den musegrå væg til et venteværelse ved lægen. Uden billeder, fladskærm eller musik.
Så hvad gør du? Ja altså… Du starter med at messe følgende højt for dig selv 10 gange, mens dit toneleje stiger i intensitet:
Indhold behøver ikke være kreativt, bare det er relevant! Indhold behøver ikke være kreativt, bare det er relevant! Indhold behøver ikke… godt du har fanget det nu.
For lad os bare være ærlige: Manglen på ideer til indhold er en absolut klassiker, når virksomheder skal starte op med at bruge LinkedIn. Mange går forvirrede rundt. Men i praksis handler det typisk om, at man komplet overvurderer, HVOR spændende man rent faktisk behøver at være på LinkedIn.
Og det er saftsuseme en skam, for hør lige her: Faglig viden, erfaringer fra hverdagen og refleksioner over det, I allerede arbejder med, er ofte MERE end rigeligt.
Så hvad gør I rent praktisk i virksomheden, når I skal have styr på jeres fremtidige synlighed og Content-strategi? Ja altså, jeg vil anbefale jer at arbejde mere målrettet, men stadig afslappet med Strategisk LinkedIn. Det behøver ikke være totalt extravaganza fra starten af, og I kan sagtens starte småt. I kan arbejde jer frem efter de her punkter:
Husk de 3 simple råd:
- Lidt indhold er til hver en tid bedre end intet indhold
- Små fortællinger fra hverdagen kan sagtens bruges
- Det ER top-smart at lave et årshjul for det, I vil poste
Inddel efter de 3 søjler:
- Ekspertise – Rådgivning, erfaring og markedstrends
- Business-cases – Konkrete eksempler, før/efter historier
- Relationer – Teamet, kundehistorier, samarbejdspartnere
Brug 2 refleksioner aktivt:
- Hvad ved vi om vores branche, som vores følgere også kunne have gavn af at vide?
- Hvilke erfaringer har vi gjort os, som vi godt kan dele eksternt på LinkedIn?
Og nej, du behøver ikke lyde som din teenager, eller hyre en 18-årig til at lave ungdommelige TikTok-lignende videoer. Vi er på LinkedIn, og her bliver kontekst og relevans af meget større betydning end at fremstå som 100 m. mester i kreative formuleringer og udtryk.
Det er altså ikke nødvendigt at lægge jer i slipstrømmen af førende virksomheder med et kæmpe markedsføringsbudget til paid annoncering på LinkedIn for at blive en succes!
Nogle gange ligger den bedste Storytelling lige for næsen af os, og venter bare på at blive fortalt til verden… og på LinkedIn!
Nederst har jeg lavet en visuel model, der kortlægger de vigtigste ting, du har læst om. Så får du nemlig en mini-tjekliste til at hjælpe dig med at gennemskue tingene. Smart ik?!
Har du brug for hjælp i din virksomhed til at blive klogere på Strategisk LinkedIn, er du altid velkommen til at kontakte mig. Du kan også signe up til mit Nyhedsbrev om Strategisk LinkedIn. Det gør du inde på min hjemmeside www.jannieoestergaard.dk
Tak for at læse med! Næste gang handler det om… tadaaa: Vedholdenhed 😉




